Menu

Bestyrelsen og formandens beretning Spjald IF 2020/2021

image
02. marts 2021 kl. 19:50

Året 2020, har på ingen måde været et år, som det plejer. Som mange af jer måske har læst/set i dagspressen har vi i bestyrelsen, grundet corona restriktionerne, udsat vores generalforsamling indtil videre. Vi håber dog på at vi kan afholde den i løbet af foråret, hvor vi jo også har en valghandling, vi skal have på plads. På valg er kasseren og et menigt medlem.

Det skal dog ikke afholde os fra at komme med en status/beretning for året 2020, i Spjald IF.

Vi var lige kommet i gang, med træningen i senior afd. og ungdom var også så småt startet op, da regeringen kom med nogle forsamlings restriktioner, grundet coronaudbrudet i Danmark, det blev lidt besværligt at være fodbold klub, og få afholdt kampe og stævner.

Ret hurtigt, var vi klar over at vores 2 cups, 10-4(start sommerferien) og Ramsing cup, blev aflyst.

Det lykkedes dog i løbet af sommeren og starten af efteråret, at få afviklet en del af turneringen, både senior og ungdom, selvom det ikke var det samme.

Status på det sportslige i senior, blev dog at vores herresenior forblev i serie 2 og andet holdet rykkede op i serie 4, U19 sluttede i øverste halvdel. Dame senior og U18 havde en sæson med flere sejre end nederlag, og status er at senior afd, er klar så snart der bliver åbnet op igen.

I ungdom blev der også afviklet kampe/stævner henover sommeren og efteråret, med de udfordringer det gav vedr. forsamlings forbudet og restriktioner i forhold til corona.

Der skal lyde en stor ros til trænere, spillerne og forældre, for at det lykkedes, så det sportslige, nemlig at få afviklet kampene, blev til gavn for spillerne og sammenholdet på de forskellige hold og i klubben.

Efter en udendørs sæson, der trods alt blev afviklet, uden de store problemer, stod det ret hurtigt klar at vores indendørs sæson, ikke kunne afvikles som vi havde håbet. Der blev kun afholdt 1-2 stævner, både i ungdom og senior, og vi blev også tvunget til at aflyse vores populære ungdoms stævne i november, nemlig Landbobank Cup. Det tegnede ellers til at blive en god sæson, da vi ikke i mange år har været så mange der ville spille indendørs i ungdoms rækkerne, håber at se jer i næste sæson 21/22.

Også her skal der lyde en stor ros til alle, for at de stævner der blev afviklet, foregik efter alle foreskrifter og uden problemer.

Vores aktivitets udvalg, har ikke lagt på den lade side i året der er gået, b.la. blev der arrangeret en tombola, hvor man via facebook kunne købe lodder og vinde fine præmier fra gavmilde sponsorer også 6 klasserne på Spjald skole hjalp med salg af lodder. Dette gav penge nok til b.la. indkøb af endnu et spillekonsol og skærm, så vi nu har 2 stk, til vores e-sport hold som spiller FIFA, og deltager i en turnering, når vi må mødes igen. Ligeledes blev der indkøbt sclush ice maskine, til udlejning

Vi kan selvfølgelig ikke komme uden om det økonomien, i klubben efter sådan et ”træls” år.

Bestyrelsen besluttede, ikke at opkræve kontingent for foråret, både i ungdom og senior. Men da efteråret så ud til at blive ”normal”, blev bestyrelsen også enige om at hæve kontingentet en smule i efteråret, så vi ikke kom ud af 2020, med en alt for stor økonomisk ”lussing”, på dette tidspunkt havde vi ikke det fulde overblik over div. Corona tilskud, vi havde søgt i løbet af foråret og sommeren. Vores kasserer har også styret udgifterne, i samarbejde med bestyrelsen, med hård hånd.

Dette gør at vi nu, efter regnskabet er gjort op, står med et mindre overskud.

Dette havde ikke kunnet ladet sig gøre uden vores medlemmers støtte, da alle har betalt deres kontingent til tiden og uden at stille spørgsmål til hvad de fik for pengene.

Tak for det.

Ligeledes har vi også haft stor støtte fra vores mange sponsorer, som alle har bidraget og der er også kommet nye til.

Tak for det.

Til slut vil jeg gerne sige bestyrelsen tak for et godt og konstruktivt samarbejde i 2020.

Bestyrelsen vil også gerne takke alle i og omkring Spjald IF, trænere, spillerer, frivillige og sponsorer for jeres opbakning i dette unormale år, vi har nogle ting/arrangementer i støbeskeen, som kommer jer alle til gode, så snart vi kan samles i større forsamlinger igen, som tak for jeres støtte i 2020.

Vi ses snart ude på banerne igen.

På Bestyrelsens Vegne

Formand

Jørgen Vig

Luk